Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

MinUddannelse

[Maj 2020] Kære alle brugere af MinUddannelse. I ved det allerede godt, for I gør en KÆMPE forskel hver eneste dag – ude på skolerne i Danmark. Nogle af børnene er tilbage i skolen, mens andre stadig modtager hjemmeundervisning. Mange af jer har over de seneste uger brugt MinUddannelse til – i en eller anden grad – at formidle stof og opgaver direkte til eleverne derhjemme. Det er lige netop derfor vi nu tilbyder en række GRATIS webinarer. Webinarer til inspiration, hjælp og afklaring.

Mu Webinar

Webinarerne afvikles på nedenstående datoer kl. 14.00, og har en forventet varighed på ca. 30-40 minutter – alt efter mængden af spørgsmål. Undertegnede står for afviklingen af webinarerne, og der vil i første omgang især blive lagt vægt på at supportere de undervisere, der stadig arbejder med fjernundervisning. Alle må dog gerne deltage, så hold jer endelig ikke tilbage – og spred ordet til alle dine kollegaer.

Programmet for hver uge lægges direkte online under ”Nyheder” på MinUddannelse, således modtagere af dette nyhedsbrev også kan henvise hertil.

 UGERNES PROGRAMMER

Programmet for hver uge varierer, men skulle du ikke kunne deltage i netop dét webinar der passer bedst til dig, så fortvivl ikke; vi optager webinarerne og lægger dem ud som vejledningsvideoer på MinUddannelse snarest muligt efter hver session.

Dato/Tid Emne Beskrivelse
Mandag 27./4.kl. 14.00 Afleveringer: Kom i gang med Afleveringsopgaver og feedback i MinUddannelse Vi ser på afleveringsfunktionen, hvad du kan bruge den til, og hvordan den kan hjælpe dig med at holde styr på børnenes afleveringer.Vi ser på feedbackprocesser og forskellige afleveringstyper.Vi ser også på hvordan eleverne kan følge med i afleveringerne og altid finde dem igen i elevplanen. 
Tirsdag 28./4.kl. 14.00 Fjernundervisning: Forløb og årsplaner som supplement til onlinemøder  Vi ser på forløbsafvikleren i MinUddannelse og taler om både opbygning, muligheder, elev-/stofdifferentiering og udgivelse.Vi kommer også til at berøre ugeplanen en lille smule – som teaser for webinaret tirsdag d. 28. 
Torsdag 30./4.kl. 14.00 Ugeplanen: Kom godt i gang, forstå sammenhængen over til AULA og skab overblik  Vi ser i dette webinar på ugeplanens opbygning, og hvilken sammenhæng den har med AULA (alt efter de widgets man har/benytter). Derudover ser vi på en række muligheder ift. at tænke formidling af undervisning vha. ugeplanen. Hvornår er noget ”vigtigt nok” til at skulle have plads i ugeplanen – og hvordan ”genbruger” jeg min ugeplan ved fx at tænke på ”ugeplansforløb”? 
Mandag 4./5.kl. 14.00 Afleveringer: Forskellige afleveringstyper, sammenhængen med skydrevet (Google Drev eller Office OneDrive) og portfolio Vi fokuserer i dette webinar på, at tale om sammenhængen mellem afleveringsopgaver og skydrevene. Hvilke muligheder giver det både lærer og elev? Vi ser på afleveringsopgaver med skabeloner og introducerer porteføljen. som systematisk opsamling og kategorisering af afleveringsopgaver. Det giver mulighed for at tale om progression/læringsudvikling. 
Tirsdag 5./5.kl. 14.00 Forløb: Når forløb (og årsplaner) bliver til grundbøger og team-samarbejdsværktøjer  Hvis man samarbejder meget på klassetrin (årgangsteams), så kan man arbejde med en række smarte ting i forløbene, og bl.a. gøre dem ”tværfaglige”. Vi ser også på muligheden for at lave specifikke søgeord, der gør det let at finde forløb i forløbsbiblioteket. 
Torsdag 7./5.kl. 14.00 Ugeplanen: Hvor lidt kan jeg nøjes med? Hvis du tør, så er dialog med forældre og elever en (potentiel) vej til virkeligt at gøre din ugeplan skarp. Du kan med få – simple – midler skære helt til benet, således forældrene og eleverne alene ser det i ugeplanen, der er behov for at se, for at eleverne kan møde forberedte i skolen. 
Mandag 11./5.
kl. 14.00
Årsplaner: Din årsplanlægning for næste skoleår (skabeloner) Mulighederne med årsplaner er mange.Vi ser i dette webinar helt overordnet på genanvendelse af dine gamle årsplaner, samt på mulighederne ved at gøre årsplaner til ”skabeloner”.  

 

Videolinks


Tilmelding

Hvis du ønsker at deltage i et af ovenstående webinarer, skal du skrive til mailadressen:   rh@uvdata.dk 
I mailen skal angives hvilket webinar du ønsker at deltage i. Herefter vil du snarest muligt herefter modtage en bekræftende mail fra den mail du har skrevet på, hvori du modtager et link til der, hvor onlinemødet afvikles.

Tilmelding skal ske senest kl. 10 på dagen hvor webinaret afvikles! (Evt. tilmelding herefter garanterer ikke en plads på webinaret)

BEMÆRK: Ved tilmeldingen giver du samtykke til, at webinaret og dets indhold optages, således webinaret efter endt afvikling kan uploades som hjælpevideo i videovejledningerne på MinUddannelse.

 

De bedste hilsner på vegne af TEAM MU

 René Husted, Produkt- og læringskonsulent